Ædelsten

 
Rubin

 

Rubin er en rød variant af af mineralet korund (aluminiumoxid). Den røde farve, som kan variere fra bleg lyserød til dyb blodrød, skyldes typisk tilstedeværelsen af krom.

Rød for rubin, Rubin-rød. Det vigtigste ved denne ædelsten er dens farve. Det er ikke uden grund, at navnet 'rubin' stammer fra det latinske ord 'ruber' der betyder rød. Rubinens røde farve er uden sammenligning; varm og brændende. To magiske elementer der er associeret symbolsk med denne farve er ild og blod, der antyder varme og liv for menneskeheden. Så rubin-rød er ikke bare en hvilken som helst farve, det er en absolut ren, varm, passioneret og kraftfuld farve. Som ingen anden sten er rubinen den perfekte måde at udtrykke kraftfulde følelser på. Istedet for at udtrykke rolig, kontrolleret hegivenhed bærer en ring med den ædle rubin vidne til den passionerede ukontrollerede kærlighed to mennesker kan føle for hinanden.

I tusinde af år er rubinen blevet anset som en af de mest værdifulde ædelsten på jorden. Det har alt hvad en ædelsten bør have; fantastisk farve, god hårdhed og enestående glimt. Derudover er det en yderst sjælden ædelsten, særligt i finere kvaliteter.

 

I meget lang tid var Indien anset som rubinens klassiske oprindelsesland. I mange større litterære indiske værker er viden om ædelstene blevet videregivet i flere tusinde år. Termen 'korund' som bruges i dag kommer af sanskrit ordet 'kuruvinda'. Sanskrit ordet for rubin er 'ratnaraj', der betyder noget i reting af 'Kongen af ædelsten'.

Som sagt er rubinens farve dens vigtigste træk. Dens transparens er kun af sekundær vigtighed. Derfor nedsætter indeslutninger ikke kvaliteten af en rubin, medmindre disse synligt nedsætter stenens tranparans eller er lokaliseret midt i stenens flade overdel. Faktisk er indeslutninger i rubiner en slags fingeraftryk, der gør dem unikke og samtidig er bevis på deres ægthed og naturlige oprindelse. Slibet er tilgengæld essentielt. Kun en perfekt slebet rubin vil understrege skønheden af denne værdifulde ædelsten og være Kongen af ædelsten værdig. En helt perfekt rubin er dog ligeså sjælden som perfekt kærlighed. Hvis du finder en kan du være sikker på, at den vil koste dig en mindre formue.

Symbolsk forbindes rubinen med styrke, sejr og herskermagt. Den skulle gøre op med vores autoritetstro og lære os at stole på os selv. Der eksisterer en lang række af legnder omkring rubiner. For eksempel skal der i toppen af Den hellige gral sidde en stor rubin. Endvidere har rubinens røde farve altid været associeret med helbredende krafter vedrørende blodet og hjertet. Stenen skal være behersket af Mars, den røde planet, og rubinen skal bæres på den kvindelige side af kroppen (den venstre) for at virke ekstra godt. Den siges at tilføre sin bærer fysisk skønhed, og beskytter mod fysisk vold og andet negativt.
 
 
Smaragd

Smaragd er et stærkt grønt mineral, som oftest anvendes som smykkesten. Smaragden er en variant af den farveløse beryl og består af en kemisk sammensætning af aluminium og berylliumsilikat. Smaragd har sin karakteriske grønne farve fra små spor af krom og sommetider jern.

Smaragder kommer i mange grønlige og blågrønlige nuancer. Der er et bredt spektrum af klarhed, afhængig af indeslutninger og frakture i stenen. En smaragds værdi afhænger, ligesom diamanter af Carat, Color, Clarity og Cutt, men i modsætning til diamanter er Clarity langtfra det vigtigste. Klare smaragder med en mørk sprudlende farve anses for de mest værdifulde. Men meget rene smaragder er yderst sjældne og fine indeslutninger gør ikke stenen betydningsfuldt mindre værdifuld. Farven er langt vigtigere, og derfor er smaragder med en dyb, livlig grøn farve, selv med indeslutninger, højere værdsat end en næsten fejlfri smaragd, hvis farve er svagere. Meget poetisk kalder specialister de mange indeslutninger, revner og spalter, der er typiske for denne sten for "jardin". De anser de små grønne planter i smaragdens have som en unik identitet for en ædelsten, der er vokset naturligt.

Smaragder i top kvalietet er mere værdifulde end diamanter.

Navnet smaragd stammer fra det græske 'smaragdos' via det gamle franske 'esmeralde', der meget simpelt betyder grøn ædelsten.

Columbia er på toplisten over lande hvor fine smaragder findes. Andre lande er Zambia, Brasilien, Zimbabwe, Madagascar, Pakistan, Indien, Afghanistan og Rusland. Særligt Zambia, Zimbabwe og Brasilien har et godt ry for fine smaragder på det internationale marked.

De fleste smaragder er olieret som en del af bearbejdnings processen, for at forbedre deres klarhed og farve. Cedar olie er oftest brugt og dette er en generel accepteret praksis i industrien.

Symbolsk forbindes smaragden med visdom, velstand, frugtbarhed og nyt liv. Den siges at modvirke følelsen af ensomhed og give håb og mening med livet, samt profetisk klarsyn. Smaragd er altid blevet båret af konger og kejsere, som et værdighedtegn og i gamle dage lod smykkesmede øjnene hvile på smaragd efter en lang arbejdsdag.
 

Opal
 
Hele naturens pragt ser ud til at være repræsenteret i den mangfoldige overflod som opalen udstråler: Ild og lyn, alle regnbuens farver og det bløde glimt fra fjerne have.
 
Opal er en ikke-krystalliseret form af mineralet Silica. Mange opaler er mere end 60 millioner år gamle og kan dateres til tiden, hvor dinosaurerne stadig var på jorden.
 
 Opaler findes nær jordens overflade, hvor forhistoriske varme kilder strømmede. Australien er det klassiske oprindelsesland for opaler. Næsten 95% af alle fine opaler kommer fra de tørre og afsides ørkener i Australiens Outback. De resterende 5% kommer fra miner i Mexico, det nordlige Brasilien, Idaho og Nevada i USA, men i nyere tid er stenen også blevet fundet i Etiopien og Mali.
 
Der findes mange forskellige typer opaler; mørke og sorte opaler, hvide og lyse opaler, mælke og krystal opaler, boulder opal, matrix opal, ild opaler og Yowah Nuts fra Queensland, de såkaldte "picture stones". Variationer i opaler er nærmest ubegrænset, nogle ser umiddelbart ud til at have en grundliggende farve og changere i alle regnbuens farver, hvor andre er tydeligt mønstrede i forskellige farver. De har alle deres helt unikke farvespil. Man siger om opaler, at de er som DNA- profiler; der findes aldrig to helt ens opaler. Hvis opaler mangler deres klasssiske farvespil bliver de kaldt almindelig opal og betragtes ikke som en ædelsten.

Prisen på opaler stiger i takt med farvespil og ild.

Det menes at navnet opal stammer fra sanskrit ordet 'upala', der betyder 'kostbar sten'. Dette var sandsynligvis roden for den græske term 'opallios', der betyder 'farve forandring'.

Opaler var ganske sjældne fremtil den første halvdel af det 19. århundrede. Men deres karriere fik hurtigt ben at gå på og i en periode var det den mest populære ædelsten. Stilperioden Art Nouveau (Ca.1880-1914) var opalens højtid, hvor smykkekunstnere foretrak opalen fremfor alle andre ædelsten, p.g.a. dens underspillede charme, som også var passende at kombinere med emalje, et andet meget populært materiale i den periode.

På grund af et forskelligt indhold af vand kan opaler somme tider blive skøre. De indeholder altid vand, somregel mellem 2 og 6 %, men sommetider helt op til 30%. Hvis de opbevares for tørt eller er udsat for høje temperature i en længere periode, vil de danne sprækker og farvespillet vil blive svagere. Derfor bør opaler bæres så ofte som muligt, da de dermed vil modtage den nødvendige fugt fra luften og fra huden på den der bære dem.

Symbolsk repræsenter opalen letsind og livsglæde. I århundrede har folk troet på opalens healende kraft. Den siges at kunne ophæve depressioner og hjælpe sin bærer med at finde ægte kærlighed. Desuden at få os til at drømme, vække vores kreative evner, åbne for indsigt og accept og give den nødvendige forståelse for at nå dybere ind i sjælen.


Perle

 

En perle er et hårdt, rundt og smukt skinnende objekt produceret i det bløde væv i en levende musling eller østers. Perlen er skabt ved, at et fremmedlegeme er kommet ind i bløddyret. Dette er ofte en del af dyrets egen skal, der er kommet på afveje, og ikke et sandkorn som mange tror. Bløddyret opfatter det indtrængende fremmedlegeme som et fjendtligt angreb, så for at beskytte sig begynder det at udskille et stof som danner perlemor omkring fremmedlegemet.

Perlens naturlige farve er typisk hvid eller creme, men farven kan variere meget afhængig af den naturlig farve på det beskyttende stof, det enkelte bløddyr producere. Derfor kan naturlige perler også være sorte eller have forskellige pastelfarver. Derudover ser man også tit, at perler (særligt ferskvandsperler) bliver indfarvet i alle regnbuens farver, ligefra gul, grøn og blå til pink, lilla, brun og sort. De variere ofte fra svagt gennemskinnelige til helt opakke.

Ferskvandsperler er formet i ferksvands muslinger (Unionidae), der lever i søer, floder, vandløb og andre steder med fersk vand. De fleste ferskvands kultur perler der sælges i dag kommer fra Kina. Saltvands perler vokser i perle østers (Pteriidae) der lever i tropiske have. Saltvands perle østers er somregel dyrket i beskyttede laguner. De tre mest almindelig typer af saltvands perler er Akoya, South Sea og Tahiti.

Forskellen på naturlige perler og kultur perler er, at den naturlige perle er et resultat af naturens egen spontanitet, uden menneskers indblanding, og at kulturperlen er produceret ved at man bevidst indføre et fremmedlegeme i muslingen, så den provokeres til at producere en perle.

Naturlige perler er meget sjældne og i dag består hovedparten af de perler, der ses på markedet af kulturperler. Mange ferskvandsperler kommer i specialt designede former, som hjerter, firkanter, kors, dråber, mønter o.s.v. Disse former skabes ved, at det fremmedlegeme man poder muslingen med har den samme form, som man ønsker den færdige perle skal have.

Teknisk set kan kan næsten alle muslinger, under de rette omstændigheder, producere en eller anden form for perle. Men de fleste muslingers "perler" er matte og kedelige i farven. Faktisk producere de fleste muslinge arter perler, som ikke er attraktive at se på og meget porøse. De har derfor ingen værdi, andet end måske for videnskabsmænd eller nysgerrige sjæle.

Symbolsk forbindes perlen med uskyld og skønhed. Dens lyse, mystiske skær af renhed og uskyld forjager tungsind og indgyder nyt håb. Den siges at give forståelse for de virkelige værdier i tilværelsen, samt kontakt med følelser. Perlen regnes for indbegrebet af kvindelig skønhed og dyder. Den siges at skænke sin ejer den størst mulige lykke og kærlighed. Opløste, pulveriserede perler er en stadig eftertragtet elskovsdrik i nogle kulture.
 
 
Koral

Når man høre ordet koral tænker man ofte på koralrev i tropiske oceaner, som er nogle af de smukkeste mirakler på jorden. Det er dog ikke disse beskyttede koral arter, som vi her taler om. I smykker anvendes oftest koraler af arterne 'corallium rubrum' og 'corallium japonicum'.

Ligesom perler er koraler et organisk smykke materiale. Det er særdeles interessant, at begge disse er produceret i vand og er kemisk meget tæt forbundet. De indeholder begge over 90% calciumcarbonat. Det er en ganske mirakuløs ting, at naturen har produceret både koralen og perlen af det samme uimponerende rå materiale.

Koraler lever i en dybde på mellem 3 til 300 meter i havene omkring Japan, Taiwan, i det Malaysiske øhav, Det røde hav, Biscayabugten, omkring De Kanariske øer, i det nordøstlige Australien og Midwayøerne. I middelhavet er der koralbanker i det Tyrrhenske hav og langs kysterne på Sardinien, Tunesien og Algeriet.

Koraler kommer i flere farver; rød, sart rosa, hvid, blå og sort, men den koral røde er den mest eftertragtede smykkeste.

Koralen er et produkt af små levende væsner, som nedsatte sig i enorme kolonier dybt i varme have langt før vores tid. Disse polyper udskiller en carbonagtigt substans hvorfra koralerne gror som træer og grene. De kan nå en højde på op til 40 cm., selvom de fleste grene sjældent overskrider 4 cm. Det er fra denne del, at det ædle rå materiale til smykker og koral perler er fanget.

Ubehandet koral er mat. Det er først efter det er blevet poleret, at det får sit flotte skin. Det er ofte porøst, fyldt med huller og sprækker og disse er naturligvis af lavere kvalitet. Sådanne koraler er ofte fyldt ud med farvet voks for at gøre dem mere attraktive. Koraler af høj kvalitet har en jævn farve og er fri af sprækker, huller, pletter og ridser. Eftersom ægte ubehandlet koral er sjælden fænger den også en ganske god pris.

Symbolsk forbindes koralen med hemmelighed og hengivenhed. Den siges at være rensende, modvirke generthed og give følelser af selvstændighed og selvtillid, så man tør være modtagelig for kærligheden. Koral har været brugt som blodrensende middel, som værn mod sygdomme. Den var før i tiden fast ingrediens i mange salver og medicin, især mod maveonde og årebetændelse.
 
 
Ametyst

Ametyst består af siliciumdioxid og tilhører kvarts-gruppen. Ametyst er extravagant i dens lilla farve, der skyldes jern, mangan og titan. Den lilla farve varierer kraftigt fra bleg violet til purpurfarvet og dyb lilla.

Ametysten har den særegne egenskab, at den ændre farve når den bliver udsat for varme. Selvom man har vidst dette i mange år, kendes den egentlige årsag stadig ikke. Dette faktum er naturligvis en god årsag til ikke, at bære smykker med ametyst i solarium eller under solbadning. Kraftige skift i temperature kan også skade denne sten.

Depoter med den største økonomiske betydning kommer fra forskellige dele af Brasilien og Uruguay, men ametysten findes over hele verden, og mange af de bedste smykkeametyster kommer fra Sri Lanka. Den fineste kvalitet af ametyst har en medium mørk violet farve med stærke røde farveglimt.

I tusinder af år er denne eftertragtede del af kvartsfamilien været stærkt efterspurgt af religiøse overhoveder, særligt indenfor den katolske kirke. Før i tiden var det meget svært at frembringe violet farve. Som konsekvens heraf skulle folk i Middelalderen aflevere alle ametyster til adelen. Ligeledes måtte denne hellige sten ikke bæres af andre end adelen og kirken. På den tid var ametyst derfor langt dyrere end diamanten. Den siges også at være en stærk spirituel sten, der hæver os op mod den guddommelige verden.

Det har længe været en populær tro, at ametysten yder beskyttelse mod fuldskab og det græske ord 'amethystos' betyder da også 'udrukken' eller 'imod drukkenskab'

Symbolsk forbindes ametysten også med beskyttelse mod uønskede indflydelser. Den siges at virke beroligende og afstressende og have en rensende effekt på krop og sjæl. Ægyptiske soldater brugte den til at holde hovedet koldt og kroppen ufølsom.


Chrysopras

 

Chrysopras tilhører gruppen af mikrokrystallinsk kvarts, også kaldet calcedon. At den betragtes som mikrokrystallinsk betyder, at den er sammensat af krystaller, der er så små, at de ikke kan genkendes som adskilte med det blotte øje. Dette gør den forskellig fra makrokrystallinske kvartstyper som f.eks. aventurin, ametyst, rosakvarts og citrin, der somregel er gennemsigtige og dannet som sekssidede krystaller. Andre typer af mikrokrystallinsk kvarts er agat, karneol, tigerøje og onyx. I modsætning til de mange andre ugennemsigtige medlemmer af kvartsgruppen er det farven, og ikke striber eller mønstre, der er tiltalende ved chrysoprasen.

Chrysoprasen har en helt fantastisk grøn farve, som er uden sammenligning. Den er typisk frisk, lys, æblegrøn eller mintgrøn og minder om forår, men findes også i dybtgrønne varianter. På grund af den relative sjældenhed og usædvanlige, grønne farve er krysopras en af de mest værdifulde kvartstyper, og absolut den mest værdifulde i calcedon gruppen. Eksemplarer i høj kvalitet prissættes som fin jade. Slebet som cabochon (en glat, kuplet smykkesten med flad bund) er den eftertragtet som fin ametyst. Chrysoprasens smukke farve er dog skrøbelig og kan falme ved høj varme og i sollys.

Til forskel fra smaragd, der har sin smukke, grønne farve fra indhold af krom, skyldes chrysoprasens farve ganske små mængder af nikkeloxid, som er indbygget i stenens struktur. Disse nikkelforbindelser skal efter sigende findes som små plader af det talkum-lignende mineral willemsit. De bedst kendte chrysopraslejer findes i Queensland, Vestaustralien, Tyskland, Polen, Rusland, Arizona, Californien og Brasilien. I australske lejer findes chrysopras som årer eller knuder sammen med brun goetit og andre jeroxider i en magnesiumrig saprolit, der ligger under en kappe af jern og silicum.

Chrysopras af god kvalitet er halvgennemsigtig, har en rig og jævn æblegrøn farve og er uden revner, indeslutninger eller andre fejl. Af mindre god kvalitet kan den være mere opak og have kraftige spor af fremmede mineraler, hvilket ikke gør stenen mindre smuk, men væsentligt mindre værd.

Navnet chrysopras kommer af det græske 'chrysos' (guld) og 'prason' (porre). Chrysoprasen er den tiende ædelsten, der nævnes i Johannes' Åbenbaring 21:20 blandt de tolv slags, som skal danne gundsten for bymuren i det "Ny Jerusalem".

Symbolsk forbindes chrysoprasen med forståelse, accept, skelneevne og følsomhed. Den siges at være en meget feminin sten, der lærer os at respektere alt levende og fremme forståelsen af dit eget og andres nuværende liv.
 
 
Peridot

Peridot består af mineralet olivin, der er et magnesium-jern-silikat. Peridot kaldes også for krysolit, men som smykkesten og i finere kvaliteter bruges udelukkende ordet peridot, som stammer fra de græske ord 'peridona' der betyder noget i retning af 'at give rigdomme'. Olivin er et almindeligt mineral i jern- og magnesium rige sten, og er ofte fundet i lava, men peridoter af ædelstens kvalitet ses kun i en lille del af disse sten. Nogle peridoter stammer faktisk fra rummet, da man har fundet disse smukke sten i jern-nickel meteorer, der har ramt jorden. Sommetider findes peridoter endda i det sorte lava sand langs Hawaiis kyster.

Peridoten er en af de få sten der kun kommer i en enkelt farve, selvom farven dog kan varierer meget. Dybden på peridotens farve afhænger af hvor meget jern der er i dens krystalliserede struktur og kan varierer i nuancerne gul-grøn, limegrøn, neongrøn, oliven og brunlig grøn. Peridoten er ofte blevet kaldt "fattigmands smaragd". Dette er dog ikke er særlig god sammenligning, for selvom de to sten begge er grønne, er de meget forskellige i deres grønne nuance. Peridoten hælder langt mere til det gullige spektrum af grønne farver, hvor smaragden hælder mere til det blålige.

Peridoten er en meget gammel ædelsten, som igen i dag er blevet meget populær. De første udgravninger af peridoten blev gennemført af egypterne omkring 1500 f.Kr. på en lille vulkansk ø i det Røde Hav, det sted der i dag kendes som St. Johns. Udgravninger skete om natten, hvor det var nemmere at spotte de glimtende ædelsten.

De gamle romere var også glade for denne sten og værdsatte dens skinnende grønne farve, som aldrig ændrer sig, selv ikke i kunstigt lys. Af samme årsag kaldte de peridoten 'aftenens smaragd'. Peridoten er også fundet i mange gamle kirker fra middelalderen i Europa. I barokkens stortid var peridoten også en eksklusiv og populær ædelsten, for derefter at forsvinde helt, indtil nyere tid.

Peridoten slibes i forhold til krystallens form, oftest facetteret, rund, oval eller i det klassiske 'table cut'. Mindre krystaller er slebet til standardiserede serie sten og de større til fantasifulde unika sten.

Peridoten findes over det meste af verden, men kommer oftest fra miner i USA: North Carolina, Arizona, Hawaii, Nevada og New Mexico, samt fra Australien, Brasilien, Kina, Kenya, Mexico, Burma, Pakistan, Sydafrika, Sri Lanka, Tanzania og selv Norge.

Symbolsk forbindes peridoten med gavmildhed og rigdom. Den har ry for at kunne overvinde sindets mørke sider, hvis der er ting man er bange for. Det siges også, at den er god til at afbalancere sårede følelser og genoprette kærligheden.
 
 
Granat

Granat er egentlig en term for en gruppe på mere end 10 forskellige sten, der alle har den samme kemiske sammensætning (på silikat-basis). Den mest almindelige og kendte farve på granater er den røde, men granater findes også i forskellige grønne nuancer, blid og intens gul, fyrig orange, samt fine jordfarver. Til sjældenhederne hører den blå granat, der blev opdaget i 90'erne i Bekily på Madagaskar. Siden hen er den også fundet i USA, Rusland og Tyrkiet. Den skifter fra blå-grøn i dagslys til lilla i kunstigt lys, som et resultat af det forholdsvis høje indhold af grundstoffet vanadium. Der findes også andre variationer af farveskiftende granater, f.eks. orange, grøn, brun og grå i dagslys, der ser rødlige, pink eller lillae ud i kunstigt lys.

Granaters evne til at refelektere lys kan variere fra den klassiske transparante ædelstens kvalitet til opake variationer, der ofte bruges i forskellige industrielle sammenhænge.

Ligesom granater kommer i mange forskellige farver, har de også flere forskellige navne, f.eks. almandin, andradit, demantoid, grossularit, hessonit, pyrope, rhodolit, tsavorith, spessartin. Den dyreste er den grønne demantoid, der har en meget stærk lysreflekterende egenskab og et helt unikt fingeraftryk; de såkaldte 'hestehale indeslutninger', der giver stenen et udtryk som ingen anden.

Granater har være kendt i mange tusinde år og kan dateres 5000 år tilbage til Bronze-alderen. Det siges at Noah brugte en rød granat til at styre arken, inden storm og regn oversvømmede jorden. Granater er også fundet i smykker fra de tidlige egyptiske, græske og romerske tider. Tidligere opdagelsesrejsende bar gerne en granat, da det var en populær amulet, som mentes at lyse op i natten og beskytte sin bærer mod ondskab og ulykke. I dag har videnskaben lært os, at granatens lysende egenskab skyldes dens høje brydningsindeks.

I dag kommer granater ofte fra afrikanske lande, men også fra Sri Lanka, Indien, Thailand, Rusland, Brasilien, samt Central- og Sydmerika.

Symbolsk forbindes granaten med lidenskab og succes. Det siges at granaten hjælper med at fokusere på det positive og give viljestyrke, selvtillid, stolthed, gennemslagskraft og succes. Siden oldtiden har det været fyrster og andre rigmænd, som ejede de ildfulde granater. Den kaldes også for karriere-stenen.
 

© copyright 2010 Signe Njust Jewellery. Tekster må ikke kopieres og benyttes uden forudgående tilladelse.
Signe Njust Smykker | Stockholmsgade 13, kld., 2100 Købenavn Ø - Denmark | Tlf.: 52246365